Arkitekttegninger

Få arkitektens øjne på dit projekt og få større værdi i det færdige byggeri

Få et uforpligtende tilbud

Står du overfor et husbyggeri, tilbygning eller en renovering? Så hjælper vi gerne med tegningsmateriale.

Calceku ApS har ingået et samarbejde med arkitektfirmaet MAYDIN arkitektur og ejendomsudvikling, hvorfor vi nu samlet kan levere både arkitekttegninger og ingeniørberegninger på dit projekt. MAYDIN indehaves af Metin Aydin som har været selvstændig arkitekt de seneste 20 år, og har en stor og bred erfaring indenfor nybyggeri, tilbygninger og ombygninger. Han assisterer både private og erhvervsdrivende.

Kontakt MAYDIN arkitektur og ejendomsudvikling her:
Email: [email protected]
Tel: +45 29 68 57 43
FaceBook: Facebook

Hvorfor få udført arkitekttegninger?

Først og fremmest er det for din skyld, at du skal få lavet arkitekttegninger. Arkitekten bidrager nemlig til, at du får en større værdi ind i dit byggeri, ved at få øje på behov, mulighed og løsninger som du måske ikke selv ville være kommet på. Det kommer siden til udtryk i den livskvalitet du vil få og opleve i huset, men også i en fremtidig salgsværdi. På den måde er det en investering der kommer igen.

Arkitekten får dine ønsker og ned på papir, tænker med og konkretiserer tankerne i et skitseprojekt som typisk kan bestå af en plantegning, facadetegninger og eventuelt et snit gennem bygingen. Med disse tegninger får dine husdrømme krop, bliver konkrete og kan tages videre til næste etape.

Før du kan få lov til at gennemføre et byggeri skal du have en byggetilladelse – det kan du få når der er indsendt en byggeansøgning på baggrund af et myndighedsprojekt. Dette projekt er en viderebearbejdning af skitseprojektet og skal anskueliggøre overfor myndighederne, at byggeriet overholder lovgivningen. Et myndighedsprojekt omfatter typisk en situationsplan der viser bygningens placering på grunden, etageplaner, facadetegninger med koteangivelser, markering af redningsåbninger, afstand til skel og højdegrænser, snittegning med angivelse af konstruktioner og en afløbsplan der viser afvanding af overfladevand samt spildevand.

Herefter udarbejdes et hovedprojekt – det er det materiale som håndværkerne giver pris på. Det er også her forventningerne endeligt afstemmes inden man går i jorden med et byggeri. Et hovedprojekt er principielt en viderebearbejdning af myndighedsprojektet, ledsaget af supplerende tegninger og detaljer samt en fagbeskrivelse der konkretiserer projektet så meget, at der ikke levnes plads til misforståelser. Hovedprojektet udsendes typisk til tre håndværkere sammen med en tilbudsliste hvorefter der afholdes en licitation på baggrund af de indkomne tilbud.

Efter en forhandling kan projektet sættes i gang, og ved behov følges ved et fagtilsyn, og afsluttes med en afleveringsforretning og mangelgennemgang inden indflytning.

Efter 1 og 5 år afholdes 1-års og 5-års gennemgang af byggeriet hvor arkitekten kan bistå. 

  • RIndledende møde - behov drøftes og idéer vendes
  • RSkitseprojekt - idéerne konkretiseres
  • RMyndighedsprojekt - til brug for byggeansøgning
  • RHovedprojekt - til brug for håndværkeren og tilbudsgivning

Vi tilbyder arkitekt- og ingeniør arbejde

Calceku ApS har ingået samarbejde med MAYDIN arkitektur og ejendomsudvikling sammen kan vi tilbyde en samlet pakke til dit byggeri.  Lige fra indledende møder, skitsering, myndighedsbehandling, statiske beregninger, tilsyn, færdigmelding og indsendelse af den tekniske dokumentation og ibrugtagningstilladelse.
Det giver dig ro og tryghed.

 

Hvad koster arkitekttegninger?

Prisen på arkitekttegninger varierer selvfølgelig ift. projektets størrelse og kompleksitet, men typiske mindre husprojekter som bl.a. villaer/enfamiliehuse, til -og ombygninger koster ca.

  • Indledende møde med arkitekt: Gratis (kun via Calceku)
  • Skitseprojekt: 10-15.000 kr. inkl. moms
  • Myndighedsprojekt: 25-30.000 kr. inkl. moms
  • Hovedprojekt: Efter tilbud
  • Ansøgning og byggetilladelse: 3,5-5.000 kr. inkl. moms 

 

Hvordan skaber arkitekten værdi?

Arkitektens arbejde definerer dit byggeri og gør det muligt for dig at få tryghed for, at den investering du står overfor er den rette. Samtidigt afstemmer det forventninger mellem byggeriets parter, og minimerer risikoen for konflikt.

  • Skaber større kvalitet i bygningen
  • Øger den fremtidige salgspris
  • Sikrer dig den rette pris fra håndværkeren
  • Minimerer risiko for fejl i dit byggeri

 

Hvad kan arkitekten levere?

Grundlæggende bidrager arkitekten til, at du kan træffe de helt rigtige valg for dig. Konkret kan det komme til udtryk i:

  • Skitsetegninger
  • 3D visualiseringer
  • Film
  • 2D tegninger
  • Tilstandsvurderinger af eksisterende bebyggelse 

Situationsplan

Facader

Plantegning

Snit

Hvad koster et arkitekttegnet hus?

Nærværende priser er for et traditionelt byggeri ca. 150-200m2, og prisen er for et myndighedsprojekt.

Etplans hus

Fra 30.000 kr. inkl. moms

Toplans hus

Fra 35.000 kr. inkl. moms.

Hvad får du?

Afhængigt af hvad du har brug for får du et indledende møde, et skitseprojekt, et myndighedsprojekt og et hovedprojekt.

Og så får du tryghed for dine valg!

Er et tilbud 100% fast?

Ja, det er det hvis der ikke kommer rettelser. Her kan det være lidt svært at definerer rettelser, men hvis du ønsker ændringer i tegningsmaterialet, udover det aftalte, bliver det udført på timeløn.

Skal der søges byggetilladelse?

Ved opførelse af et enfamiliehus skal der altid ansøges om byggetilladelse. Iht. BR18 skal der foreligge et tegningssæt, en energiramme og evt. en statisk rapport, her kan vi i samarbejde hjælpe dig med alt.

Få et uforpligtende tilbud i dag

Jeg er altid klar på en uforpligtende snak om dit projekt og dine ønsker.

+45 60 60 50 69 // [email protected]

Udfyld formularen

    Upload filer (max 20MB)