Denne guide omhandler fjernelse af væg i enfamiliehus i to etager, hvor ligheder og forskelle med et etplanshus diskuteret. Jeg forklarer hvordan, du vurderer, om en væg kan fjernes, og hvilke forskellige funktioner en væg har i dit hus.
Tanken med denne guiden, er, at du som bygherre bliver bedre klædt på – til at få en dialog med en konstruktionsingeniør og entreprenøren, om nedrivning af en væg. Den er ikke tiltænkt til, at du selv skal tage ansvar for og fjerne en bærende væg. Jeg vil altid råde dig til at tage fat i en med byggeteknisk indsigt, og har en rådgiverforsikring.
Jeg kan som konstruktionsingeniør, via mit eget firma Calceku ApS hjælpe dig, med en vurdering og statiske beregninger ifm. nedrivning af væg. Hvis du ønsker et tilbud på statiske beregninger i forbindelse med nedrivning af bærende væg, kan du gå direkte til denne side: Bærende væg
Hvilke funktioner kan en væg have
En væg kan have mange funktioner i dit hus, og funktionen afgør om, den kan fjernes uden foranstaltninger:
- Bærende – kan ikke bare fjernes
- Afstivende – kan ikke bare fjernes
- Stabiliserende – kan ikke bare fjernes
- Rumopdelende – kan fjernes
Efter du har læst guiden, skulle du gerne have fået en fornemmelse for problematikkerne omkring det at få fjernes en væg, men også meget gerne have fået en forståelse for løsningerne.
Jeg vil til sidst komme ind på nogle af de spørgsmål, som jeg bliver spurgt ind til – i forbindelse med nedrivning af bærende væg.
Hvordan ved jeg om min væg er bærende, afstivende eller stabiliserende?
For at konstatere om en væg er bærende, er det nødvendig at have de aktuelle bygningstegninger* eller være på stedet. Typisk har jeg bygningstegningerne, og ser så i første omgang om huset er i et eller to plan.
*Læs evt. min guide: Hvordan finder jeg mine byggetegninger (Under udarbejdelse)?
Toplanshuse (danner grundlag for etplanshuset)
Jeg gennemgår her toplanshus, hvorefter ligheder og forskelle sammenholdes med et enplanshus.
Eksempel på bærende væg (væg markeret med rød)
Hvis den væg der ønskes fjernet, er placeret ca. i midten mellem de to facadevægge og parallel med facaderne (væg markeret med rød) er væggen sandsynligvis bærende.
For at forstå hvorfor væggen umiddelbart er bærende, skal man have lidt indsigt i byggestilen for toplanshuse.
- De bygges normal så facadevægge og en væg omkring midten er bærende for 1. salen. Dette gøres for at holde det bærende etagedæk så slank som muligt, uden dog at fylde stueetagen med bærende vægge, og derved indskrænke mulighederne for en god planløsning.
- Væggen har en bredde på minimum 100mm
- Hvis der yderligere er en fundamentsplan, der viser, at den indvendig væg har fundament, ja så er det næsten helt sikkert at væggen er bærende.
De to ovenstående overvejelser kan en bygherre, uden en byggetekniske indsigt, ofte godt selv udfører.
Skal man være helt sikker, så skal de statiske beregninger gennemgås. Her skal der typisk en til med byggeteknisk indsigt som fx ingeniør eller eventuelt en konstruktør. I mange byggesager er der ikke statiske beregninger for huse der er opført for 40-50 år siden.
Her kan der så beregnes på, om eksisterende bjælker i etagedækken kan undvære den væg, der er i midten, hvorefter man så har en endelig konklusion.
Løsning på at få fjernet bærende væg
For at få fjernet en bærende skal der oplægges en bjælke, som ingeniøren skal beregne. Bjælken kan ligge af på eksisterende vægge, eller på nye stålsøjler og evt. fundamenter under søjlerne. Under selve nedrivningen, skal etagedækket være understøttet med en tværgående bjælke der bæres af rørstøtter/soldater. Bjælken kan både udføres i stål og træ, det bedste valg afhænger af situationen.
*Læs evt. min guide: Hvilken bjælke hvornår?
Eksempel på ikke bærende væg (væg markeret med grøn)
Hvis væggen der ønskes fjernet, er parallel med gavlene, så er væggen sandsynligvis ikke bærende (væg markeret med grøn). Igen som før, skal der vurderes ud fra en byggeteknisk viden. Da bjælkerne i etagedækket næsten altid går fra facade til facade, vil bjælkerne ligge parallelt med den grøn markeret væg. Hvis bjælker og væg ligger parallel så er væggen ikke bærende, en bærende væg er tværgående som den væg der er markeret med rød. Igen kan der ses på om der er fundament og på vægtykkelsen, hvilket begge giver indikationer om væggen er bærende, som føromtalt.
Eksempel på afstivende væg (væg markeret med grøn)
Jeg vil i første omgang give en kort forklaring på hvad en afstivende væg er. For at forstå hvad en afstivende er skal der ses på ydervæggen. Ydervæggen er ikke kun belastede lodret, den er også belastede vandret, fra vinden. Vindlasten føres via ydervæggen til fundament og etagedæk. Ydervæggene på et hus skal generelt altid afstives pr. 5-6m, med enten indvendige vægge eller en søjle i hulmuren. De afstivende vægge sørger for at ydermuren kan fører vindlasten til fundament og dæk, uden der opstår revner i murværket (bæreevne er fuldt udnyttet). Når en bygherre så ønsker at fjerne en væg, hvor der bliver fra 5-6m og opefter mellem 2 afstivende vægge, så skal der en ingeniør til, for at vurdere om der skal tages nogen foranstaltninger ifm. fjernelse af vægge.
Løsning på at få fjernet afstivende væg
Hvis det viser sig, det udvendige murværk, skal være afstivet, er væggen der ønskes fjernet afstivende. Der kan så indsættes en søjle der boltes ned i fundamentet og fæstnes til remmen på oversiden af bagmuren. Denne kommer så til at virke som afstivning af ydervæggen i stedet for væggen. Det er også muligt at opbygge en EPS-søjle. EPS-søjlen er polystyren der sammen med armering(musetrapper) og fliseklæb binder for og bagmur sammen til et meget stift sandwichelement. Der er yderliger en løsning hvor der indstøbes en betonbjælke i hulmuren, denne løsning anbefaler Calceku ApS hvis du som kunde ønsker en glat ydervægsløsning. Nedenfor kan ses billeder af en opbygning af en betonbjælke i hulmur.
Den billigste og mindst indgribende løsning er er lade et stykke væg stå, der så fortsat afstiver facaden, men ikke virker stabiliserende. Stykket der skal blive tilbage afhænger lidt af materialet, men ca. 80cm, og udskifter man væggen til stærke materialer, kan stykket blive omkring 50-60cm. Jeg anbefaler helt klart denne løsning, da den er mindst “destruktiv” indgreb for ydervæggen. Det kræver dog at man kan leve med et tilbageblivende vægstykke.
Eksempel på stabiliserende væg (væg markeret med blå)
Jeg vil her, også gerne begynde med, kort af forklare hvad en stabiliserende væg er. Som der tidligere er blevet forklaret, så fører ydermuren vindlasten til fundament og etagedæk. Lasten virkende i etagedækket, fra vindlast på ydermur og tag, skal føres ned til fundamentet. Det kan fx gøres med vægge der er parallel med vindlasten, svarende til at der er vind på facade, og den væg der er markeret med blå, så er stabiliserende. Forskellen med afstivende vægge og stabiliserende er primært, om den er nødvendig for at ydermuren kan modstå vindbelastningen, eller om der overordnet er nok vægge i huset, til at fører den samlede last i etagedækket fra ydervæg og tag til fundamentet. En væg kan sagtens have begge funktioner, og endda være bærende.
Løsning på at få fjernet stabiliserende væg
Hvis væggen vurderes at være stabiliserende, vil dette ofte kunne løses ved at opstille en stålramme, som fæstnes til etagedækket og fører den vandrette kraft fra dækket til fundamentet.
Eksempel på rumopdelende væg (væg markeret med sort)
En rumopdelende væg, har alene den funktion at opdele rummene i huset, et eksempel er den væg der er markeret med sort. Den afstiver ikke ydermuren, har ikke fundament, og vurderes ikke til at være stabiliserende. Denne væg vil kunne fjernes uden der skal foretage noget inden den fjernes.
Etplanshus
Da jeg har gennemgået toplanshuse forholdsvis grundigt, vil jeg ved etplanshus alene uddybe forskellen, om hvilken en funktion – væggen har. Jeg tager udgangspunkt i den samme plantegning som før, hvor vi fandt ud af at den rød markeret væg var bærende. Hvis vi så tager udgangspunkt i to situationer igen, en med fladt tag (minder om etage dækket i et toplanshus) og et hvor der saddeltag med gitterspær.
Fladt tag – rød markeret væg
Som jeg skrev ovenfor, så minder et fladt tag meget i opbygning om et etagedæk. Bjælker går fra facade til facade og vil ofte også ligge af på en væg i midten – som etagedækket. Så med viden fra toplans huse, kan det på samme måde konkluderes om væggen er bærende, hvilket den ofte er.
Her kan der dog være noget tvivl i nyere huse, da højden er markant større på nye huse fremfor ældre. Det skyldes sædvanligvis at der skal være plads til meget isolering – det er ikke unormalt med 500mm mod 150mm for 40-50 år siden. Det betyder så at spærene kan spænde længere, så her er det en rigtig god ting at have de statiske beregninger på spærene, til at vurdere om væggen er bærende.
Saddeltag med gitterspær – rød markeret væg
Hvis huset har gitterspær, er væggen sandsynligvis ikke bærende. Da gitterspær normalt kun ligger af på facadevæggene. Der er dog mange afarter af gitterspær, så det skal altid verificeres at gitterspærene kun ligger af på facadevæggene. Men typisk vil den rød markeret væg ikke være bærende i denne situation, og kan derfor godt fjernes – men kan der være andet der så skal overvejes? Her er svaret ja, der skal lige overvejes noget inden væggen bare fjernes.
Ældre spær kan være problematiske
Der skal udvises en vis forsigtighed med ældre tømrerspær, (spær lavet på byggepladsen / modsætningen er fabriksspær der er produceret på fabrik) da de godt kan ligge af på den rød markeret væg, uden det var hensigten da huset blev opført. Årsagen til at spærene kan ligge af på midtervæggen, kan være at samlingerne i spærene er i dårlig forfatning. Det kan enten være, at nogle samlinger er flækket eller gledet lidt ved en kraftig belastning. Spærene skal derfor altid gennemgås for eventuelle dårlige samlinger inden væggen fjernes. Jeg anbefaler også altid, at der lægges en bjælke på loftet, hvor væggen fjernes, så er man helt sikker på at væggen kan fjernes, uden efterfølgende komplikationer. Udover at samlinger kan være i dårlig forfatning, skal det også kontrolleres at spærene har de korrekte dimensioner, dvs. om det tømmer spærene er bygget af, har den forudsatte størrelse. Desuden skal det kontrolleres om der er nok søm i samlingerne.
Øvrige markerede vægge grøn & blå
Når der ses på afstivende og stabiliserende vægge i et etplanshus, er der ikke den store forskel, fra et toplanshus. Dog vil vindlasten være forskel i lastpåvirkningen, da et etplanshus ikke er nær så højt som toplans, hvilket resultere i at der skal færre vægge til for at opretholde den overordnet stabilitet.
Kort opsummering
Jeg har igennem guiden gennemgået fire funktioner af en væg, og løsninger til at få fjernet væggen. Resultaterne opsummeres nedenfor.
Er væggen bærende?
- Dette afklares ud fra de overliggende konstruktioner, væggens tykkelse og evt. fundament.
- Løsningen er en midlertidig afstivning under fjernelse af væggen, og en permanent bjælke.
Er væggen afstivende?
- Dette afklares ved at se lokalt på ydervæggen, altså om ydervæggen kan opretholde sin bæreevne selvom en tværgående væg fjernes.
- Løsningen er en søjle som fx monteres i hulmuren. Søjlen kan udføres i stål eller som EPS-søjle (polystyren)
Er væggen stabiliserende?
- Dette afklares ved at se overordnet på hele huset, og sammenholde den samlede vindlast og antallet af stabiliserende vægge.
- Løsningen er en stålramme der fæstnes til loft/etagedæk og fundament/betondækket.
FAQ
Skal jeg søge byggetilladelse når jeg skal fjerne en bærende væg
Hvis du alene skal have fjernet en væg i et enfamiliehus, skal du ikke søge om en byggetilladelse. Er det i forbindelse med en større ombygning, hvor du øger kvadratmeterne fx ved at lave en kvist, skal du have en byggetilladelse. Men det er altså fordi du øger kvadratmeterne, og ikke fordi du fjerner en væg.
Hvad koster det for at få fjernet en bærende væg?
Jeg tager igen udgangspunkt i et enfamiliehus. I første omgang skal du have udført et ingeniørprojekt. Ingeniøren gennemgår de ting, jeg har i min guide og drager en konklusion. Et ingeniørprojekt koster mellem 5.000-10.000kr inklusiv moms. Herefter skal du have fjernet væggen og lagt en bjælke op. Det vil jeg vurdere at koste fra 20.000 til 30.000 inklusiv moms, hvis det er en opgave uden større komplikationer.
Min væg har fundament under, så den må være bærende
Nej – det behøver den bestemt ikke at være. Huse der blev byggede i midten af sidste århundrede og frem til omkring årtusindeskiftede, blev bygget med fundamenter under mange indvendige vægge, uden at væggene er bærende. Det er først for nyligt, at der stort set ikke udføres indvendige fundamenter. Dette skyldes primært kravene til husets isoleringsevne, da et fundament giver anledning til en kuldebro. For at afgøre om en væg er bærende skal der ses på de overliggende konstruktioner, og ikke de underliggende. Men korrekt, et fundament kan godt indikere at en væg er bærende, men det er ikke det afgørende.
